Vinbonden    Nyheder    Rådgivning Sortiment/Butik  Krone Vin... Kontakt

 

Weingut Rita & Rudolf Trossen

Vinhuset  :

Med en klar forestilling om, at han skulle lave vin allerede som 10-årig, lå det i kortene, at Rudolf Trossen en dag skulle videreføre faderens vinhus i Kinheim-Kindel.

Med en veloverstået vin-uddannelse i bagagen, blandt andet et intensivt seminar med Maria Thun, stod han således allerede som 21-årig, med ansvaret for huset i 1978.

Sammen med konen Rita, havde han gennem ungdommen udviklet en udpræget aversion mod overkoncentrede 'monster-vine' fyldt med aromaforstærkere og kunstig syre.

Missionen var klar – biodynamisk vin med autencitet og terroir var vejen frem!

Det blev en hård begyndelse, men i dag kan også vi nyde frugten af deres indsats i form af friske, mineralske, elegante og personlige vine -  eller med Rudolfs eget ord ;  ” Heimatwein ”  !

 

 

 

Rudolf Trossen har blandt andet været med til, at starte sammenslutningen af økologiske vinbønder ECOVIN, (hvor han stadig er meget aktiv) og grundlægger af DEMETER-afdelingen i Rheinland, Pfalz & Saarland (ikke medlem mere).

En anden sammenslutning under navnet OINOS blev også startet, Det omfattede økologiske vinproducenter for hele Mosel, i dag kommer der årgangs sekt og brændevin fra dem. 

 

I dag har man godt 2 Hektar, hvorfra der årligt produceres omkring 20.000 flasker vin.

For Rita og Rudolf handler det om, at bevare fødderne godt plantet i jorden og yde det bedste de har lært. Det drejer sig ikke om at blive et stort vinhus - de har de fint med deres nuværende størrelse, hvor de kender hver enkelt stok og kvadratmeter i marken. 

Som Rita gladeligt fortæller :

" kan vi bare leve af det, vi har allermest lyst til at lave, er det fint med os ! " 

Det er for dem utænkeligt, at lave andet end dette - de elsker Moseldalen, Kinheim og Riesling.

Det er vigtigt for Rita & Rudolf, at vise det sagtens kan lade sig gøre, at lave biodynamiske inspirerede vine i Moseldalen, hvor de p.t. er de eneste, der dyrker efter Rudolf Steiners og Maria Thuns metoder. De er dog ikke medlem af Demeter organisationen mere, da det med tiden er blevet alt for beaukratisk.

 

Oftest finder de selv grundet deres 30årige erfaring med biodynamiske metoder, selv på helbredende midler til bekæmpelse af orme og sygdomme. det kan være udtræk af planter, afbrændning af diverse skadedyr og omkransende beplantning af enkelte vinmarker..

 

Trossens marker bliver aldrig pløjet, det er simpelthem umuligt. Jordbunden er fyldt med skiffersten og alt hvad der bliver afskåret fra vinstokkene for lov at ligge på stenene/jordbunden, indtil det langsomt bliver nedbrudt af naturen og bliver til naturlig kompost. Efter den årlige høst og den overstået presning af druerne, bliver alt det overskydende druemateriale spredt ud på vinmarkerne. Det er med til at beskytte rødderne mod den kolde vinter, samtidig udgør det også en vigtigt proces i foråret hvor det er med til at give næring til vinstokkene samt vedligeholde det mikrobiologiske liv, som er så nødvendigt for at lave vine med karakter og personlighed.

 

Som tidligere beskrevet er produktionen yderst begrænset, der bliver lavet ca. 1300 fl af hver vin
(Rudolf Trossen laver ikke Trockenbeerenauslese eller Eiswein)

Derfor er det også i stærkt begrænsede mængder, at Krone Vin kan tilbyde denne ener fra Mosel !

 

 

Området :

 

Mittelmosel hvor vinhuset ligger, er begunstiget med milde vintre & solrige somre.

Jordbunden udgøres af forskellige skiffertyper (grå, blå og rødlige), som i løbet af dagen bliver varmet op, for derefter at afgive varmen i løbet af aftenen og natten. Det er blandt andet med til at producere druer, som modnes langsomt og på den måde frembringer vine med stor kompleksitet og dybde.

 

Kinheim-Kindel ligger næsten midt mellem de legendariske Mosel byer Ürzig / Erden og Traben-Trabach.
Efter den, ifølge Trossen, katastrofale revidering af vinloven i 1971, opgav man formelt en række mindre mark- og parcelnavne, så man i dag kun finder to marknavne : Hubertuslay og Rosenberg.

 

 

 

Problemet ligger i, at disse to navne tidligere stod for det bedste fra Kinheim, men i dag er en meget diffus betegnelse for et stort område af, mildest talt, svingende kvalitet.

Vi kan dog uden tøven sige, at Trossen er velsignet med nogle af de bedste parceller, som han selv har navngivet i protest mod vinloven. Typisk for Trossen har markerne fået meget poetiske navne som Madonna, Schieferstern, Pyramide, Von der Lay og Kestenbüsch. Samme stil går igen på de farverige etiketter, der alle er malet af den tyske kunstner Werner Krumsiek.

 

Marker vinene kommer fra :

  • Kinheimer Hubertuslay ( Schieferblume, Von der Lay, Madonna, Pyramide, Schieferstern )
  • Kinheimer Rosenberg ( Schieferblume, Kestenbüsch, Rosenberg)

 

 

Druesorter :

 

  • Ca. 85 % riesling
  • Resten er beplantet med dornfelder, spätburgunder og rivaner

Vinbonden    Nyheder    Rådgivning Sortiment/Butik  Krone Vin... Kontakt

Krone Vin / Rosendalsgade 11, 3tv / 2100 København Ø / www.KroneVin.dk / Kontakt@KroneVin.dk