Vinbonden    Nyheder    Rådgivning Sortiment/Butik  Krone Vin... Kontakt

 

 

 

Weingut Graf von Kanitz

Er et af tysklands ældste vinhuse, med en historie, der går næsten 700 år tilbage.

Familien Graf von Kanitz overtog huset i starten af 1920erne, og i dag er Sebastian Graf von Kanitz tredje generation, som fører vinhusets traditioner videre.

Efter en svær tid sidst i 80'erne og starten af 90'erne, blev Kurt Gabelmann den nye vinmager, der nu har fået huset tilbage til fordums storhed.

Fra og med årgang 2007 er vinen virkelig af høj kvalitet, det er som om at vinene har fået en helt anden samhørighed mellem mineralitet, frugtsyre og alkohol.

 

 

Området :

Lorch er et lille vinområde i yderkanten af Rheingau på grænsen til Mittelrhein.

Området er endnu ikke særlig kendt, da det ikke ligger centralt blandt Rheingaus klassiske vinbyer.

Men tag ikke fejl - her er potentiale til stor vin !

Weingut Graf von Kanitz har gennem tiderne erhvervet nogle af de absolut bedste vinmarker omkring Lorch.

Ved fortsat opkøb af de omkringliggende parceller, prøver vinhuset at højne kvaliteten og naturen af markerne og vinene fra Lorch.

Da man i 1999 besluttede at opdele Rheingaus vinmarker i forskellige kvalitetsniveauer, blev Lorcher Schloßberg, Kapellenberg, Krone, Pfaffenwies og Bodental-Steinberg, alle tildelt den højeste kvalitetsbenævnelse Erstes Gewächs.

Graf von Kanitz har gode parceller på alle disse Erstes Gewächs marker.

 

 

Arbejdet :

Da Kurt Gabelmann tiltrådte i 2004, vidste han udmærket, at han havde med nogle af Lorchs bedste marker at gøre.

Derfor var der for ham ingen tvivl om, at det var de enkelte markers personlighed han ville formidle. 

Udbyttet blev skåret væsentligt ned, fra gennemsnitligt 50 hl/ha til i dag ca. 35 hl/ha !

Deres nye motto er klart : “ lieber weniger, dafür feiner ”.

Mere tid ude i markerne og investeringer i kælderen var Gabelmanns arbejdsbetingelser. 

Arbejdet med jordbunden er blevet opprioriteret, og hos Graf von Kanitz er der vilde blomster og højt græs mellem vinstokken.

Der bliver skiftevis pløjet og slået græs mellem rækkerne hvert år, så der skiftevis er én række med græs og blomster og én uden.
Græsset og blomsterne vil ellers tage næringen fra vinstokken. Denne arbejdsmåde sørger for, at jorden som er så vigtig for de levende mikroorganismer ikke skyller væk når der kommer heftige regnskyl. Derudover stresser det vinstokkene, så rødderne søger dybt i jorden, og Rheingaus fantastiske mineralik kan komme til udtryk.   

 

Weingut Graf von Kanitz har siden 1968 arbejdet efter økologiske principper.

De blev i 1994 medlem af ECOVIN Tyskland, der er en organisationhvor alle medlemmer skal arbejde efter strenge økologiske principper.

 

 

Marker : 

 

Antal hektar totalt: 15 hektar i Lorch, Grosslage Burgweg :

 

·         Lorcher Schloßberg

·         Lorcher Kapellenberg

·         Lorcher Krone

·         Lorcher Pfaffenwies

·         Lorcher Bodental-Steinberg

 

 

Selvom vinhuset siden 1999 har haft mulighed for, at lave Erstes Gewächs vine fra fem ”Grand Cru” marker, er det ikke hvert år de indstiller deres vine. Kvaliteten skal være af optimal kvalitet, da det jo gerne skulle være vine som skiller sig ud fra de andre.

Vine med Erstes Gewächs benævnelsen er altid lavet som en Spätlese altid gæret tør, da denne kvalitet er et udtryk for optimalt modne druer, med mindst 85 grader Oechsle.

 

Fra og med 2009 vil Weingut Graf von Kanitz, lave en Erstes Gewächs vin fra marken Lorcher Krone.

Krone vinmarken er den mark, hvor de ældste vinstokke med Riesling er plantet. De blev plantet i 1942 og den regnes for deres bedste vinmark.

For at lave en Erstes Gewächs vin kræver det, at der blive indsendt information omkring årets udbytte, på den pågældende mark allerede i April samme år som vinen bliver høstet.

Vinhusene kan ikke være helt sikre på at lave Erstes Gewächs hvert år, da enkelte marker kan løbe ind i diverse problemer og man derfor må kassere eller deklassificere  den pågældende høst af Erstes Gewächs.

 

Graf von Kanitz stil er altid rank ogkarakterfulde vine med masser af mineralitet fra Lorches stejle skråninger.

 

I starten af 2008 modtog Weingut Graf von Kanitz stor hæder for deres seriøse arbejde i marken og kælderen, da deres 2007 Lorcher Krone, Spätlese. Vandt den årlige riesling konkurrence afholdt af ECOVIN.

 

Druesorter :

 

  • Ca. 80 % Riesling
  • Ca. 10 % Spätburgunder ( Pinot Noir)
  • Ca.   3 % Gewürztraminer
  • Ca.   3 % Müller-Thurgau
  • Ca.   2 % Weissburgunder (Pinot Blanc)
  • Ca.   2 % Grauburgunder (Pinot Gris)    

Vinbonden    Nyheder    Rådgivning Sortiment/Butik  Krone Vin... Kontakt
Krone Vin / Rosendalsgade 11, 3tv / 2100 København Ø / 
www.KroneVin.dk / Kontakt@KroneVin.dk