Vinbonden    Nyheder    Rådgivning Sortiment/Butik  Krone Vin... Kontakt

 

 

 

Domaine des Equipages

Erik Martin har siden 1999 arbejdet i Rhône og Bourgogne med at plove vinmarkerne for de vinbønder som så en idé i at arbejde som man gjorde i gamle dage.

De vinhuse som han arbejde for gav ham en unik mulighed for at smage på noget af det største vin overhovedet! Det var med til at give Erik et indblik i de forskellige jordbundstyper og deres betydning for den færdige vin.

 

I starten var der ikke mange som kunne se en ide i at skåne jorden for de tunge maskiner som hurtigt pløjede sig igennem vinmarkerne. Det ændrede sig dog løbende og Erik Martin blev derfor en af de mest efterspurgte som tilbød deres arbejde med hest.

At pløje en vinmark med hest er med til at holde jorden porøs, så der opstår lufthuller i jorden som  regnvandet lettere kan løbe igennem. Selv de små larver og andre mikroorganismer er med til at forbedre det naturlige liv i marken, da de har det lettere ved at hive humus ned i jorden når den er porøs.

De øverste rødder fra vinstokken bliver også skåret over, hvilket medføre at dens dybere rødder må trænge længere ned i jorden efter vand. I sidste ende er det med til at give en vinstok som er mindre afhænig af vind og vejr.

 

Inden for de sidste 12år har de 3 heste og Erik været vidt omkring i Frankrig, for at hjælpe de forskellige vinbønder som har vist interesse for Eriks traditionelle arbejde.

 

Resultater fra arbedet hos nogle af de mest annerkendte vinbønder i Bourgogne og Rhône; Domaine Leroy, Domaine D´Auvenay, Domaine Lafon m.fl. Har gjort at flere og flere vinbønder har fået øjene op for hvor vigtig en del af vinmarken en sund jordbund er.

 

I midten af dette årti havde Erik ansvaret for vinmarkerne hos Domaine des Héritiers du Comte Lafon, hvor han var med  til at omlægge markerne og produktionen fra konventionel dyrkning til økologisk.

 

Erik har altid været fortaler for at en vinmark skulle være en sund og homogen enhed, dyrket efter de mest naturlige metoder, hvor både økologiske og sågar biodynamiske metoder indgår.

Arbejdet med hestene har yderligere forstærket Erik i troen på at passer man på naturen, giver den tilbage af samme skuffe.

 

I dag er Erik fuldtidsansat hos en af de mest lovende vinbønder i Bourgogne, da denne bonde kunne se at Erik var den absolut bedste sammen med sine heste til pløjearbejdet i vinmarken.

Inden Erik blev ansat på fuld tid, nåede han at lave 5årgange fra sit ejet lille Domaine i Cheilly-les-Maranges; Domaine des Equipages.

 

Fra de 0,6 hektar som han lejede sig ind på i de 5år han lavede egen vin, kommer der en stofrig og karakterfuld rød Bourgogne fra kommunen Maranges. Mængderne er ekstremt limiteret og kun 2007 og 2008 kommer til Danmark.

Erik har planer om selv at starte på at lave vin igen, når muligheden byder sig. Det kræver dog lidt større markbesiddelser, da han gerne skulle kunne leve af det en dag.

 

Alle hans vine er lavet uden brug af kunstgødning eller tilsætning af nogen form for hjælpemidler til lagring eller gæringen. Vinene er ikke svovlede eller chaptaliseret, klaret eller filtreret. De fremstår som et produkt af naturen og fortjener at blive nydt af store bourgogne glas!

Indtil videre glæder vi dog os over at vinene er tilgængelige i den fremragende 2007 årgang, som Erik selv mener er hans bedste.

 

Vinbonden    Nyheder    Rådgivning Sortiment/Butik  Krone Vin... Kontakt
Krone Vin / Rosendalsgade 11, 3tv / 2100 København Ø / 
www.KroneVin.dk / Kontakt@KroneVin.dk