Vinbonden    Nyheder    Rådgivning Sortiment/Butik  Krone Vin... Kontakt

 

 

Domaine de L'Ocre Rouge

Aymeric som er søn af Jacques Beaufort, har sammen med sin kone Marceline startet dette lille domaine i udkanten af Côtes du Rhone.

 

Aymeric blev uddannet fra agronomskolen i Montpellier i 1996, efterfølgende rejste han rundt omkring  i verden hvor han blandt andet var på et visit i USA med inden han besluttede sig for at selv at begynde at lave vin.

 

Det var nærliggende for ham at finde nogle marker i Champagne, eller hjælpe til i faderens hus i Polisy eller Ambonnay. Opvokset i Champagne hvor det eneste han kendte til var arbejde, Pinot Noir og Chardonnay men det var han også rigtig god til!

De eneste forhindringer der var for at han kunne fortsætte familiens domaine i Champagne var de 5 andre brødre og 2 søstre som hjalp til. Eget vinhus i Champagne distriktet blev hurtig manet i jorden, da det at købe vinmarker koste alt for meget på det tidspunkt til at det nogensiden kunne blive rentabelt.

Derfor vendte han blikket mod Montpellier og Languedoc regionen, hvor han kiggede på flere potentielle vinmarker.

 

Det var kærlighed ved første blik da han så denne vidunderlige terrasse af en vinmark tæt på byen Dion, selve stykket var tilgroet med buske og gamle vinstokke og svært fremkommeligt.

1999 opkøbte de vinmarkerne, de stykker som der stadig var plantet med vinstokke lod de stå da det jo aldrig er dårligt med ældre vinstokke. I forvejen var der allerede plantet Cinsault, Carignan, Grenache, Syrah og Merlot, som gør at gennemsnittet for alderen på deres vinstokke pt. er 40år.

Da de ikke havde noget hus hvor de kunne lave vin, måtte de inden de kunne lave deres første årgang bygge et vinhus.

Allerede efter købet i 1999 begyndte omlægningen til økologisk vinbrug, som Aymeric havde lært at arbejde med siden faderen af helbredsmæssige årsager ingen anden udvej havde. Han kan jo sige det forkom ham jo meget normalt når han ikke havde været vant til andet lige siden han blev født 1971 hvor Jacques første gang startede med at omvende deres vinhus i Champagne.

 

I 2002 stod deres vinhus klar, samme år blev de også certificeret økologisk. Det år var også deres første vinår, de forrige år solgte de deres vin på bulk, en god bulkvin…

 

Efterfølgende har de udvidet så de i dag har ca. 13 hektar med vinstokke, hvor der også er tilplantet med druetyperne Pinot Noir og Chardonnay.

Aymeric er vokset op i den lille landsby Ambonnay i Champagne, hvor de to druer er udbredt var det nærliggende at medbringe stiklinger fra faderens vinhus til Sydfrankrig.

Jordbunden her tæt på landsbyen Dions er fyldt med ler og kalk, en rød kalkstenstype der også har givet navn til domainet; Ocre Rouge (rød okker). Aymeric havde en forestilling om at jordbunden er lig den i Champagne og denne terrasse hvor mistralvinden gav et køligere klima kunne producere vine på netop de 2 druer fra det nordlige Frankrig.

 

Markerne er plantet med kun 4000 vinstokke pr. hektar og udbyttet holdes ned på kun 30 hl/hektar hvilket er mindre end halvdelen af normen for dette område.

Selve vinifikationen er oldschool og naturlig, der bruges kun den naturlige gær som findes på druerne og i kælderen til at gære vinene med.

Efter druerne er presset foregår lagring på gamle træfade som har været brugt i mindst 3år. Derfor optager mosten ikke noget smag af træ, men påvirkes let af micro oxidation som giver vinene deres helt specielle karaktertræk.

Træfadene for lov at stå urørt indtil vinen skal flaskes, som sker uden filtration. Derfor kan der forekomme bundfald i alle deres vine.

 

 

Den nationale kvalitetskontrol INAO beskrive ofte Domaine L´Ocre Rouges vine som utraditionelle og derfor opnår de sjældent appellations status, men hvad gør det når man laver et ærligt produkt og det smager godt!

Det er vel forståeligt at de ikke godtager vine lavet på druer som ikke oprindeligt kommer fra det lokale område, såsom Chardonnay eller Pinot Noir. 

 

Aymeric bekymre sig ikke om at få sine vine godkendt, folk er jo vilde med disse levende vine hvor typiciteten fra druen og jordbunden tydeligt træder frem.

Krone Vin hjemtager pt. Deres hvidvin på Chardonnay, samt 2 af deres rødvine hvor den ene er på 100% Pinot Noir og den anden et blend på Cinsault, Syrah og Grenache hvilket har givet den navnet CinSyGre.

 

Aymeric er tro mod sit hjemstavn og laver selvfølgelig også en hvid mousserende vin på Pinot Noir og Chardonnay, samt en Rose mousserende på 100% Pinot Noir med navnet Perle Rosé.

Vinbonden    Nyheder    Rådgivning Sortiment/Butik  Krone Vin... Kontakt
Krone Vin / Rosendalsgade 11, 3tv / 2100 København Ø / 
www.KroneVin.dk / Kontakt@KroneVin.dk