Domaine Bizot
Dette lille familiedomaine styres dagligt af Jean Yves Bizot, det er ikke større end at han selv passer alle gøremål selv, dog med hjælp på ekstra travle tidspunkter.
Domainet har vinmarker i Marsannay, flere parceller i Vosne-Romanée, hvor han blandt andet også laver en 100% Chardonnay. Derudover ejer han ca. 0,6 Hektar af Grand Cru marken Echézeaux.
Jean Yves Bizot er uddannet geolog, en uddannelse som han mener sagtens kan bruges som vinbonde.
Derudover har han taget studier i Djion, med henblik på at lære hvordan man arbejder som vinbonde.
Det var rent faktisk et tilfælde at Jean Yves skulle overtage vinmarkerne som hans fader havde udlejet, men i starten af 90erne faldt den vinbonde som havde lejet familiens vinmarker, om og kunne ikke arbejde mere.
Derfor var der ikke andet at gøre for Jean Yves end at begynde studier i Dijon med henblik på at viderføre familiens traditioner videre.
Jean Yves bedstefar som også hed Jean Yves var allerede i midten af det 20. århundrede kendt for sin meget høje kvalitet i landsbyen.
Da den unge Jean Yves overtog vinmarkerne efter den anden vinbonde, ændrede han på arbejdsgangen i marken fra en konventionel til non intervention. Dette skridt syntes faderen var helt fint, da han jo heller ikke var blevet introduceret til alle disse radikale ændringer som kom i slutningen af 50erne. Han kunne derfor sagtens følge sønnes fremgangsmåde, som han jo selv havde arbejdet efter inden han i sin tid lejede markerne ud.
Med sin uddannelse i baghånden som geolog, faldt det helt unaturligt for Jean Yves at begynde at tilføre jorden og undergrunden pesticider og andet ligegyldigt materiale som ikke forbedrede plantelivet og rent fakisk udgjorde en trussel mod den særegne jordbundskarakter som fandtes lige der i Vosnee-Romanée.

I da står der græs mellem vinstokkene, blomster og ukrudt skyder op, alt sammen for at skabe mikrobiologisk liv som er med til at skabe balance i vinmarken og styrke vinstokken mod sygdomme.
I dag plover Jean Yves Bizot sjældent sine vinmarker, da han mener at det vegetable liv skal have lov til at få fodfæste. Det er blandt andet skyld i at Jean Yves høster med meget lavt udbytte, helt ned til 15hl/hektar og sjældent mere end 20hl/hektar. Dog lader han sin græsslå maskine køre en tur igennem vinmarkerne så der ikke opstår rådproblemer i vådt vejr.
Det var i 1993 at Jean Yves lavede sin første årgang.
I takt med at han udviklede sig som vinbonde fandt han hurtigt ud af at mange af de færdigheder, han lært som ønologstuderende ikke virkede i praksis. De næste mange år bar præg af at Jean Yves udviklede sig, og for hver årgang blev vinene bedre, og han følte sig på rette vej.
Efter høsten afstilkes druerne ikke inden presningen. Efterfølgende udbløder druene i op til 6dage i store kar, hvor Jean Yves tramper hist og her i karet. Der bliver ikke brugt noget unaturligt til at trække farve ud eller sætte gæringen i gang, derfor ingen pumper, unaturlige gærceller eller temperturstyring. Alt forgår efter naturens spilleregler i den gamle kælder fra det 13. århundrede.

I kælderen bruger Jean Yves kun nye barriques, og begrunder det blandt andet med at det lave udbytte sagtens kan håndtere tonerne fra lagringen på nye barriques. Oftes når vinbønder arbejder økologisk eller biodynamisk, med en vinproduktion uden svovl er vinbonden efter hans mening heller ikke interesseret i at købe 1år gamle barriques som har ophobet svovlrester efter rensningen fra den tidligere årgang.
Jean Yves undgår helst at bruge svolv når vinen skal flaskes, dog bruges der et minimum af svovl på ca. 10 og maksimalt 15mg/L. Derfor tilrådes det at ilte vinen og nyde den af de største bourgogneglas, for at få vinen til at åbne sig, så aromaen og smagen kan få frit spil.
Jean Yves produktion er stærkt begrænset, da den samlet produktion er på under 8.000 flasker.
Echézeaux marken er foreksempel delt op i tre små parceller som tilsammen udgår små 0,6 hektar, som udmynter sig i ca. 1000Liter, eller 1200flasker.
De små Lieu-dits parceller Les Reas og Les Jachées og et par 1.cru parceller i Vosne-Romanée udgør den anden elite i porteføljen.
Jean Yves vinificere ét parcel for sig selv, et lille Parcel med vinstokke som blev plantet i 1927 og 1933, det er den cuvée som hedder ”Vieilles Vignes”.
Bourgogne Blanc,”Les Violettes” er 100% Chardonnay fra markerne foran domainet, ekstremt lille produktion!
