
Et vaskeægte familie domaine, hvis aner går helt tilbage til det 14 århundrede. De bor i den lille landsby Saint-Bris Le Vineaux i den nordvestlige del af Bourgogne, ca. 9km syd for Auxerre.
Deres hus ligger i midten af byen, under det stræker sig kilometer lange gange af kalkrige tunneler, hvor deres vine lagre og udvikler sig.
Familien styres i dag af Ghislane og Jean-Hugues Goisot i samarbejde med deres søn Jean.
Jean har blandt andet som en del af sin uddannelse været forbi Didier Dagueneau i Pouilly Fumé/Loire, en af dem som mestrede Sauvignon Blanc druen.
De har lige fra starten af set et potentiale i dette unikke område og i modsætning til de fleste andre vinbønder har de holdt sig fra at købe vinmarker i det mere kendte område Chablis.
De har koncentreret sig om Saint-Bris, for at have de bedste muligheder for at udtrykke dette dejlige terroir.
I dag ejer de omkring 27 Hektar, men det er kun halvdelen som bruges til vinmarker. Familien har også skovbrug, derudover ligger vinmarkerne brak i mange år inden at de genplantes, for at ”rense” jordbunden for uønskede mikroorganismer.
Familien er drevet af en vision om at få området anerkendt og respekteret, for at nå det mål kræves der hårdt arbejde i vinmarken og en hård selektering ved høsten. Det er umuligt at komme uden omkring deres vinhus når man i Frankrig snakker om bedste value for pengene.
Området:
I gamle dage før vinlusens hærgen i slutningen af det 19 århundrede hørte det lille vinområde Saint-Bris ind under Chablis. På det tidspunkt var der omkring 2000 hektar vinmarker med druerne Chardonnay, Pinot Noir dog primært mest den højt ydende Roublot.
Da vinlusen lagde vinmarkerne brak mellem Saint-Bris og Chablis valgte myndighederne at fjerne Saint-Bris status som Chablisproducerende vinby.
Da enkelte vinbønder valgte at genplante vinmarkerne, kiggede de mod de populære vinområder i den østlige del af Loire ikke langt fra Saint-Bris.
I dag og siden 2003 går Saint Bris ind under Bourgogne Saint-Bris AOC, her er det kun tilladt at bruge Sauvignon Blanc eller Sauvignon Gris for at opnå AOC!
Saint Bris er det eneste område godkendt til at måtte bruge de 2 druer som en Bourgogne AOC.
Der blev selvfølgelig også plantet Aligoté, Chardonnay og Pinot Noir på vinmarkerne. De vine som laves på disse druer tildeles appellation Bourgogne Cotes d´Auxerre.
Jordbunden består af kalk og er ekstrem fattig på næring hvilket tydeligt kan ses på den næsten hvide jordbund hvor græs, urter og ukrudt har svært ved at gro. Undergrunden stammer fra Juratiden og består af skiffertypen Kimmerigde, både topjorden og undergrunden er med til at give et rigt udtryk af mineralitet.
Arbejdet:
Hos vinhuset er det den traditionelle tilgang til produktionen som gælder, det vil sige at i vinkælderen videreføres det som er blevet skabt i vinmarken. Vinen presses, gæres og lagres uden på nogen måde at tilføre noget unaturligt.
Det er med respekt for de enkelte druetyper at vinene skabes, oftest lagres vinene på gamle træfade eller ståltanke. Kun enkelte cuvéer får lov at ligge på nye barriques, såsom druen Fie Gris/Sauvignon Gris der med sin markant større krop og rigere smag som kan minde lidt om Pinot Gris, kan klare karakteren fra de nye egetræsfade.
Vinhuset har altid arbejdet økologisk og starten af det nye årtusinde har de arbejdet efter de biodynamiske tankegange som Ecocert har certificeret dem under.
Deres seriøsitet ses på den beplantningstæthed som vinstokkene står i på markerne, hvor normalen er 5000-7500 stk. pr. hektar operere vinhuset med mindst 10.000stk pr. hektar, noget som er med til at øge konkurrencen i den allerede store konkurrence blandt vinstokkenes søgen efter vand og næring.
Ved høsten gennemgås markerne op til flere gange få at høste druer ved optimal modenhed og syreniveau, selvfølgelig ved håndarbejde og i de tidlige morgentimer for at bevare den kølighed i druerne som findes tidlig på dagen.
Vinene:
Pga. Deres store andel af markerne i Saint-Bris, har vinhuset inddelt deres vine i flere forskellige niveauer. De laver 1 Bourgogne Blanc som er på 100% Aligoté.
Derudover én hvid og én rød Bourgogne Côtes d´Auxerre, henholdsvis på Chardonnay og Pinot Noir.
Der laves flere forskellige vine på Sauvignon Blanc.
Exogyra Virgula er en vin fra 3 forskellige parceller hvor jordbunden er fyldt med denne forstenet østerstype (Exogyra Virgula), den er så fattig på næring at unge vinstokke har meget svært ved at overleve deri.
Størstedelen af vinstokkene er da også mere end 45år gamle, og parcellerne er de sidste vinhuset høster. Den lange vækstsæson giver Sauvignon Blanc med en rig aroma og velbalanceret krop.
Saint-Bris Corps de Garde er lavet på Fie Gris/Sauvignon Gris eller som de selv kalder den Sauvignon Rosé. En vin som får en lille lagring på nye barriques for at give den en micro-oxidation, dog ikke noget som skal præge vinen hen i en retning af oxidaktive toner, men mere give den et rundere og mere eksotisk udtryk.
På Chardonnay laves der også en del forskellige vine, lige fra den føromtalte Côtes d´Auxerre til Corps de Garde.
I enkelte og gode årgange laves der 3 vine fra distinkte terroirs, alle ca i 1200fl fra ca 1 hektar vinmark hver: Gondonne, Les Biaumonts og Les Gueles de Loup.
Deres marker med Pinot Noir er centreret omkring byen Irancy, som er kendt for deres røde vine. Her laver de én topvin i enkelte årgange. Frigivet i kun 2400flasker og vel nok områdets bedste, rig på mineralitet og kølighed.
Vinstokkene til denne vin kommer fra et enkelt parcel med vinstokke som i 2013 kan fejre deres 100års fødselsdag! Vinen hedder Les Mazelots og lagre på nye barriques efterfulgt af flaske lagring i 2år inden frigivelse.
Se mere her på Bu sur le web: Klip I (Aligoté) Klip II (Sauvignon, Exogyra Vigiula)