Mange rejser i Bernard’s ungdom førte igennem Europa og især igennem Bourgogne. Her stiftede han i 60'erne bekendtskab med Domaine de la Romanée-Conti og Aubert de Villaine. Det blev starten på et langt venskab imellem ham og domainet, som senere skulle få betydning for hans valg af otium. Hans kærlighed til Pinot Noir og Chardonnay blev større for hver gang han besøgte Bourgogne, og mødet med flere af  Bourgognes bedste vinbønder og vine (Leflaive, Leroy, Lafon, Prieur m.fl.) gjorde stort indtryk på ham. Bernard Van Berg stammer fra Holland, men har boet i hele sit voksenliv i Belgien. Herfra rejste han vidt omkring i sin profession som fotograf. I New York havde han sit eget atelier, hvor han ved ferniseringer gerne skænkede ud af den vin, som han selv kunne lide at drikke: god og vellavet Bourgogne!   Da tiden var inde til at trække sig tilbage fra det hektiske fotograf liv, besluttede Bernard og konen, Judith, at bosætte sig i Bourgogne! Hvad kunne være bedre en at leve resten af sit liv i paradis..?   Selvom Bernard havde haft succes som fotograf, betød det ikke at de svømmede i penge, (de kan jo godt lide god vin) og Bourgogne har heller ikke ry for, at være et billigt sted at bosætte sig. Vigtigt var det dog for dem, at de kunne finde et sted, hvor de kunne slappe af, have gode naboer, samt mulighed for at lave vin. Efter lang tids søgen fandt de endelig et lille hus på en stilfærdig vej midt i Meursault, i den sydlige del af Bourgognes Côtes D'Or. Nu hvor de havde fundet et sted, hvor de havde lyst, at leve resten af livet, skulle Bernard på udkig efter vinmarker, som kunne opfylde hans ambition om, at lave stor Bourgogne! Muligheden for at købe sig til nogle af de bedste parceller i Bourgogne, er forsvindende lille og i givet fald forbundet med svimlende summer. Han måtte derfor udvide søgningen til appellationernes yderområder, hvor priserne var på et forholdsvis fornuftigt niveau. Det lykkedes her, at finde flere små parceller i kommunerne Meursault, Puligny-Montrachet og Rully, endda nogle med gamle stokke fra 1950’erne.   Efter sit møde med bl.a. Romanée-Conti  i Vosne-Romanée, havde Bernard fået øjnene op for, at stor vin ikke bliver lavet i kælderen eller  af smart teknik og store maskiner. Den bliver lavet med kærlighed, sunde druer og pleje i vinmarken. Det betyder naturligvis fravalg af enhver form for pesticider, fungicider,  kunstgødning o.lign. Enhver form for maskiner er bandlyst og markerne pløjes blot et par gange om året med hest og gammmeldags plov. Van Berg har således altid praktiseret, hvad man kan kalde dogmatisk økologi med et absolut minimum af intervention i mark og kælder.   Bernard har ikke megen fidus til den klassiske Guyot, men benytter helst en forholdsvis uprøvet opbindings metode i Bourgogne, der kaldes Echalas. Det går i al sin enkelhed ud på, at man i stedet for, at sprede grenene ud langs wirer o.lign., binder dem op omkring en enkelt pæl, så man får en høj og slank vinstok. Netop denne opbinding sikrer optimal fotosyntese til vinstokken, større luftgennemstrømning og bedre arbejdsbetingelser for vinbonden, hvilket i sidste ende er ensbetydende med højere kvalitet i vinflasken. Når man, som Bernard, ønsker perfekt modne druer med høj koncentration og ekstrakt, er echalas en ideel opbinding. Derfor er det  Bernard’s foretrukne opbinding når marken tillader det – hvis marken plages af hård blæst, kan det give problemer, da pælene er 1,8 meter høje. Det er endvidere en bekostelig affære, som kræver meget arbejdskraft, og Bernard foretrækker at gøre det hele selv! Echalas-metoden ses ofte i bl.a. Hermitage og Cornas(Rhône), men er ret usædvanlig i Bourgogne. Domainer som  Lalou-Bize Leroy, Jean-Yves Bizot, Jean-Marc Vincent og Erik Martin (Domaine des Equipages) har dog taget echalas til sig, men endnu ikke i så udpræget grad som Bernard Van Berg.             Parcellerne som Bernard van Berg idag ejer eller lejer, kommer fra kommunerne:   Rully:   Le Fourneaumarken er plantet i 1989 med 100% Chardonnay, og er et ca. 1 hektar stort parcel delt op i to stykker. Bernard besluttede efter høsten i 2007, blot at arbejde videre med et lille stykke på ca. 0,4 hektar. Der var som sådan ikke noget galt med resten, og han kunne endda få lov, at bruge det gratis, så længe han bare holdt det ved lige. Bernard havde i hans første år ikke helt indset, hvor stort et arbejde det er, at lave kvalitetsvin i Bourgogne. Så selvom han gerne ville fortsætte med hele parcellet, måtte han erkende, at arbejdsbyrden var for stor. Sidste vin fra dette stykke blev således 2007 Le Terre.   De 0,4 ha han fortsatte med, ligger på en lille bakketop med en bedre eksposition, er bedre drænet og undgår den værste tåge i efteråret, hvorfor han valgte at koncentrere sig om denne del. Alle de år han har lavet vin derfra, var den af klart højere kvalitet, men som Bernard siger, så laver eller frigiver han aldrig vin, som han ikke selv ville drikke... ergo, den nu forladte Le Terre 2007, er en rigtig god indgangs vinkel til de hvide vine fra Bernard Van Berg   Puligny-Montrachet:   Les Bergers (1973) er plantet med 100% Pinot Noir, er ca. 10 meter bred og 250 meter lang. Den ligger i et perifært område,  langt fra det som de fleste kender som Puligny-Montrachet. Parcellet støder op til krat af hyben , vilde bær og små træer - en for Bernard perfekt lokation, hvis du ønsker at lave vin i harmoni med naturen! Her findes en sjælden biodiversitet med vilde dyr( mus, harer, vildsvin, fugle m.fl.) som mæsker sig i et utal af bær og urter, der ultimativt giver livskraftige og resistente vinstokke.     La Combe er plantet med Gamay i 1954. Her arbejder Bernard med det man kalder vegetativ formering. Det  vil sige, at han etablerer en ny vinstok ved, at føre et skud fra en sund naboplante direkte i jorden, hvor det slår rod, og på den måde bliver til en ny vinstok. Bernard gør det af flere grunde, men primært fordi det er ulovligt, at plante nye Gamay stokke i Puligny (Shh!) Derfor er stokkene på La Combe blandt de ældste Gamay i hele Côte d’Or! Ligeledes har formeringsmetoden også den fordel, at moderplantens gode egenskaber overføres direkte til den nye stok. Marken er det tætteste Bernard kommer på Bourgognes ”gyldne skråninger”. Parcellet ligger lige syd for landsbyen Puligny-Montrachet, tæt på den berømte landevej, som går igennem hele Côte d’Or fra nord til syd. Heldigvis er parcellet godt afskærmet mod vejen af høje træer. Generelt er det dog den mark, hvor Bernard har flest problemer med kontaminering, da den også ligger klods op af konventionelle marker, som jævnlig behandles med diverse sprøjtegifte. Står man i marken, kan man tydelig se skellet mellem de konventionelle, som ligner et aldeles dødt månelandskab, og Bernard’s, der er en levende grøn oase. La Combe er beplantet med blot 6 rækker, der strækker sig over 150 meter, delvis med echalas opbinding.   Meursault:   La Goutte erhvervede Bernard så sent som i 2010, og det blev dermed året, hvor Bernard lavede sin første årgang med druen Aligoté! Marken blev i februar 2010 ramt af hård frost, som tog livet af en masse gamle vinstokke. Det var i forvejen et lavt ydende parcel, der gav ca. 1200 liter vin om året. Nu ville ejeren skille sig af med parcellet, og han kendte kun én person, som kunne se idéen i at fortsætte på denne mark, Bernard van Berg! Kombinationen af frostskaderne og Bernard’s ekstreme udbytte gav således 114 liter Aligoté i 2010 - det svarer til 152 flasker! Vinen er i skrivende stund(dec. 2011) endnu ikke klar, mener Bernard, så vi må væbne os med tålmod. Intet vin kommer på markedet, før den har været forbi Bernard og Judith’s kritiske næse og smagskontrol, selv ikke en energisk,  velformuleret og charmerende dansk vinimportør, kan få Bernard til at frigive vin, der ikke helt er klar endnu…      En Busigny er marken, hvor van Berg har et parcel med Gamay, et med Chardonnay og to med Pinot Noir. De blev alle plantet i 1957. Marken ligger i udkanten af Meursault på den "forkerte" side af landevejen, mod Puligny-Montrachet. Gamay, Chardonnay og det ene Pinot Nor parcel er opbundet med echalas og det er fra netop disse vinstokke at Bernard, ifølge ham selv,  laver sine største vine. Vine med navnet Les Echalas, er Bernards højeste niveau og kommer udelukkende fra de bedste stokke på En Busigny parcellet. Den er lavet på Chardonnay i 2006 & 2009 (ca. 120 fl. i hver årgang), samt på Pinot Noir i 2009 (6 alm. + 3 MG flasker!!). De resterende chardonnay og Pinot druer går til vinen, der slet og ret hedder En Busigny. For at undgå for meget forvirring, hedder Gamay vine fra dette parcel altid Les Gamets.. Hvis man går rundt i marken i løbet af efteråret, kan man finde små plastikposer (Bernard er absolut ikke stolt af plastikposerne og er meget omhyggelig med, at fjerne dem igen) som indeholder sorte peberkorn. Der er ofte vildsvin i det omkringliggende krat, men når jagtsæsonen går i gang i Bourgogne, sættes flere hundrede opdrættede vildsvin løs for, at tilfredsstille jægerne. For at de ikke skal ødelægge den naturlige balance i Bernards vinmarker, har han lagt disse peberkornsposer ud for at skræmme dem væk. De opdrættede vildsvin kan nemlig ikke lide dem og holder sig derfor fra hans marker.   Volnay:   sidste høst fra dette afsidesliggende parcel ligger helt tilbage i 2006, hvor de høstede små skovjordbær.. dette parcel højt oppe over landsbyen, er gemt iblandt træer og andet vildt. det er ikke muligt at få øje på dette parcel med det blotte øje, her kræves en guide som ved hvor det ligger. Deres plan er at lave vin fra dette parcel når vejret tillader det, men i de sidste mange år har druerne ikke modnet som Bernard gerne ville have det.